/Underground Jib Arena i KBH

Underground Jib Arena i KBH

Af Redaktionen

Nu er en Jib Arena i København ved at være en realitet og efter planen åbner den allerede her i december.

Den nye Jib Arena der er kommet til live med hjælp fra bl.a. Rasmus Lolholm, Mikkel Melamies, Københavns Skiklub, Grøndalscenteret og DGI’s Undergrund er planlagt til at åbne den 18. december med en fest og noget event.

Underground Jib Arena skal efter planen stå klar på Genforeningspladsen i københavn NV fra 18. december 2010 til 27. februar 2011 og fungerer ved den overskydende sne fra Nordens største kunstige skøjtebane. Den er åben alle ugens dage fra 10 morgen til 22 aften. Jib Arenaen vil blive drevet med frivillige kræfter og hjælp.

De foreløbige rygter og planer er at set up bliver en 4 meter høj rampe der har to spor med belysning og et c-box og et buet rail.

Åbningsevent den 18. december
Til åbningen den 18. december er der planlagt show, konkurrencer, prominente gæster og afterparty for Danmarks bedste freestyleski og snowboardere, som inviteres.

Kl. 10.00: Fri afprøvning for alle
Kl. 14.00: Tilmelding til contest
Kl. 15.00: Velkomst ved prominent gæst
Kl. 15.10: Show ved Snowpark8000
Kl. 15.30: Opvarmning
Kl. 16.00: Contest freestyleski og snowboard
Kl. 17.30: Præmieoverrækkelse
Kl. 20.00: Afterparty

Ide og Vision for Jib Arena
Interessen i København har været massiv og Facebook-gruppen ”1000 for en snowpark i KBH vinteren 2010-11” har nu over 700 medlemmer og højt engagement med links, inspiration og tilbud om assistance af banen.
I 2009 lavede en gruppe unge i øvrigt Århus Snowpark 8000, der tiltrak ca. 100 frivillige, som viste et helt unikt engagement i forhold til vedligeholdelse af banen samt brugere fra hele landet. (Se TV2-reportage her: http://www.youtube.com/watch?v=-H0SweNDH_A).

Visionen er historisk at føre snowboard og freestyle ski ind som en naturlig del af det københavnske byrum. Og på sigt at skabe en permanent facilitet af tårnhøj kvalitet, der skal konsolidere sporten som et visionært og kreativt miljø samt sikre endnu flere riders. Enten at den flytter rundt i byen, at den opføres flere steder og på sigt måske endda munder ud i en indendørs Snow Dome, som vi kender den fra f.eks. Hamborg.

Underground Jib Arena Facebook gruppe

Læs mere om DGI’s Underground her